Vi oplever en del travlhed i webshoppen, hvorfor der kan forkomme forsinkelser på levering af ordrer. Vi beklager ulejligheden.

Te

Vores sortiment spænder over de fineste kvaliteter af rene sorte, grønne og hvide theer, de mere moderne theer tilført aroma og over til rooibos the, urtethe og frugt theer. Et stort udvalg af vores theer er desuden økologiske. Tag et kig i vores brede sortiment af the! Benyt evt. menuen til venstre for en mere overskuelig oplevelse.

Østerlandsk Thehus - Et univers af the i 132 år

Østerlandsk Thehus blev grundlagt tilbage i 1889. Den dag i dag har vi landets største udvalg af kvalitets te fra hele verden med over 200 forskellige sorter på lager.

Vores sortiment spænder over de fineste kvaliteter af rene sorte, grønne og hvide teer, samt de mere moderne teer tilført aroma, rooibos te, urte- og frugt teer, Chai og vores egne blandinger.

Te kan kategoriseres på et utal af måder, men den mest almindelige er efter typer som  for eksempel grøn te, sort te og hvid te.

Vi fører selvfølgelig også økologisk te. Flere af vores økologiske varianter er i dag nogle af demest populære hos vores kunder.

Koffein i te

Koffein produceres naturligt i bladene på teplanten, Camellia sinensis. Dette betyder, at alle reelle teer indeholder koffein. Teer som urte- og frugt teer indeholder ikke koffein, da disse teer ikke stammer fra teplanten.

Der findes mange guides, der forsøger let og enkelt, at fortælle hvor meget koffein en kop indeholder. I virkeligheden er det desværre mere kompliceret end som så. For eksempel ændrer oxidering ikke på mængden.

Det er variabler som terroir, plante variant, hvilke blade der benyttes og tebrygningen, som bestemmer indholdet af koffein i teen.

Er der garvesyre i te?

Det man kalder for garvesyre, når der tales om te, er en gruppe forskellige stoffer, primært flavonoider, også kendt som tanniner. Tanniner er ansvarlige for at give te, rødvin og kaffe sin tørre følelse i munden.

Bitterhed er et resultat af nogle flavonoider, kaldet antioxidanter, samt stoffer som f.eks. koffein og theobrimin.

Opbevaring og holdbarhed

Holdbarhed kan variere alt efter hvilken type the, der er tale om. Med den korrekte opbevaring, kan en thes levetid forlænges betydeligt.

Opbevar din te tørt og væk fra fugt, samt borte fra stærke aromaer, som kaffe og krydderier. Da teblade er organisk materiale, kan fugt i de værste tilfælde resultere i råd og mug. Undgå sollys og forsegl teen så godt som muligt. Opbevar helst teen køligt.

Pekoe grade systemet

På mange theer fra lande såsom Indien og Sri Lanka, vil man på nogle af de sorte teer, og nogle enkelte grønne teer, se en række bogstaver, som til en start kan se tilfældige ud. Det er koder for hvilket pluk teen stammer fra, og om den er blevet knust eller ej.

Det skal dog også hurtigt gøres klart, at dette reelt ikke har meget med teens smag at gøre og endnu vigtigere, at det er plantagerne og te fabrikkerne selv, som angiver graderne.

Det er en måde at forklare hvad præcis te'en består af, hvilke blade der blevet plukket, og hvordan de er blevet behandlet. Pekoe systemet bliver hovedsageligt brugt i tidligere kolonilande, og af producenter der er ejet af vestlige firmaer. I Kina og Japan bruges pekoe systemet generelt ikke, men undtagelser eksisterer.

Det fineste og helt forstøvede te bliver oftest brugt i masseproducerede te-breve af lavere kvalitet.

Flush indenfor te

Den korte beskrivelse af hvad Flush betyder indenfor te, er en periode hvori planten, producerer nye blade. I te'ens verden bruges ordet til at beskrive, hvilken høst en te stammer fra. Det kunne f.eks. være om en te er høstet i foråret, eller efteråret. Oftest bliver te inddelt i tre forskellige flush: First-, Second- og Third Flush.

  • First Flush betyder at te'en stammer fra den første periode af året, hvor planten producerer nye blade. Dvs. at te'en er blevet høstet i foråret.
  • Second Flush betyder at te'en er blevet høstet i slut forår, til midt sommer. Dette er typisk også den gode høst, og er den der sælges hele året igennem.
  • Third Flush betyder at te'en er blevet høstet senere på året, nemlig omkring slut sommer og efterår. Den er også kendt som Autumn Flush.

Der er også et term kaldet First Pluck, hvilket betyder at te'en stammer fra den allerførste plukning af en gruppe te-planter, hvorimod First Flush dækker over flere plukninger indenfor en periode.