Vi oplever en del travlhed i webshoppen, hvorfor der kan forkomme forsinkelser på levering af ordrer. Vi beklager ulejligheden.

Grøn aromatiseret te

Grøn the kan i dag fås i et hav af forskellige smagsvarianter. Hos Østerlandsk Thehus tilbyder vi derfor et bredt udvalg af grøn the fra hele verden. Når der tilføjes en ny smagskomponent i the, kaldes dette for en aroma. Altså er der i aromatiseret the tilføjet ekstra smag, som ikke er skabt af theens naturlige oxidering. Nedenfor finder du vores udvalg af grønne theer med tilsat aroma.

Mere om:

Grøn aromatiseret te (the)

HVAD ER GRØN ThE?

Grøn the laves ved hjælp af theplanten, Camellia Sinensis, ligesom hvid, gul, oolong og sort the. Trods oprindelsen fra samme plante, er der stor forskel på smag og egenskaber hos de forskellige typer af the. Denne forskel opstår ved forskellig behandling af de grønne theblade efter plukning, blandt andet ud fra mængden af oxidering (thebladendes reaktion på ilt). Grøn the er kendetegnet ved, at oxideringen er stoppet og/eller forhindret.

Det siges ofte, at grøn the er mildere i smagen end sort the, men dette er ikke nødvendigvis altid korrekt. Grøn the kan være mild og let i smagen, men den kan også være kraftig og fyldig - alt efter hvordan den behandles.

En ting, de grønne theer har tilfælles, er det høje indhold af antioxidanter og det lave indhold af tanniner. Fordi grøn the indeholder relativt lidt tannin, vil man ofte slippe for den følelse af tørhed i munden, som eksempelvis sort the kan give.

Grøn the bliver hovedsageligt drukket i Asien, men er over de senere år blevet mere populær i den vestlige verden, blandt andet pga. helsetrends og påståede sundhedsfremmende egenskaber. Specielt det høje indhold af antioxidanter og vitaminer er med til at øge efterspørgslen i vesten. 

Mange lande producerer grøn the, men Kina og Japan er de traditionelle og mest eftertragtede producenter. 

De kinesiske grønne theer er typisk mere lysegule og gyldne i farven, og bladene ser lidt mere visne og tørre ud - i forhold til de japanske grønne theer, der har en mere grøn eller mørkegrøn farve, samtidig med at thebladene virker mere friske og bløde. Denne forskel skyldes bl.a. de forskellige fixing-traditioner under produktionen, hvor oxidationen stoppes.

HVORFOR KOMME AROMA I THE?

Når der tilføjes en ny smagskomponent i the, kaldes dette for en aroma. Altså er der i aromatiseret the tilføjet ekstra smag, som ikke er skabt af theens naturlige oxidering. 

Aromaer er typsik naturlige olier, kunstige olier, tørrede urter, frugter eller andet plantebaseret materiale. Der kan tilføjes aroma til alle typer theer. Den moderne måde at tilføje disse aromaer på, er ved at blande dem i den færdigproducerede the, da theen bedst suger aromaer til sig i dette stadie.

Aromaer overdøver i de fleste tilfælde den naturlige smag af the.

Hos Østerlandsk er Ginger Lemon Organic en af vores populære aromatiseret grønne teer. Hvis du er ny i grønne teer, så vil en te som Ginger Lemon Organic, med sin friske og fyldige aroma, være en god te at prøve.

OPBEVARING OG HOLDBARHED

The bliver aldrig rigtig ’dårlig’. Dog kan smagen blive kedelig, specielt ved forkert opbevaring af theen.

Holdbarhed kan variere alt efter hvilken type the, der er tale om. Med den korrekte opbevaring, kan en thes levetid forlænges betydeligt.

Opbevar din the tørt og væk fra fugt, samt borte fra stærke aromaer, som kaffe og krydderier.

Da theblade er af organisk materiale, kan fugt i de værste tilfælde resultere i råd og mug. Undgå sollys og forsegl theen så godt som muligt. Opbevar helst theen køligt.