Vi oplever en del travlhed i webshoppen, hvorfor der kan forkomme forsinkelser på levering af ordrer. Vi beklager ulejligheden.

Rooibos & Honeybush te

Rooibos og Honeybush stammer begge fra Sydafrika. Rooibos kultiveres omkring cedarbjergene i Kapregionen, mens Honeybush vokser vildt på små bjergskråninger i Long Kloof. Rooibos og honeybush er begge urtetheer. Trods dette får theerne ofte en separat kategori hos forhandlere, selvom de ikke besidder nogen karakteristika, som adskiller dem fra resten af urtetheerne. Nedenfor finder du vores udvalg af rooibos og honeybush theer.

Mere om:

Rooibos & Honeybush te (the)

HVAD ER ROOIBOS OG HONEYBUSH?

Rooibos og honeybush er begge urtetheer. Trods dette bliver de ofte inddelt som en separat kategori af th, eller som en underkategori til urtethe.

At kalde det en separat gruppe giver dog ikke megen mening, da begge theer opfylder kravene for at være urtetheer og ikke ellers besidder nogen karakteristika, som adskiller dem fra resten af urtetheerne.

Måden hvorved man producerer rooibos og honeybush, er stort set den samme, som ved grøn og sort the.

Først bliver nålene (inkl. de mindste grene) plukket, sorteret og tørret. Hvis man vil have grøn rooibos eller honeybush, bliver nålene varmet op for at forhindre oxidering.

Dette bevarer nålenes lysegrønne farve, samt giver en lettere og mere tør græsset/urteagtig smag.

Ved "rød" rooibos eller honeybush, lader man istedet nålene oxidere fuldt ud, i stil med sort the, før man varmer den.

Dette nedbryder enzymerne i nålene, hvorefter de får deres karakteristiske smukke rødbrune farve.

ROOIBOS - DEN RØDE THE

Rooibos stammer fra og er endemisk til et område omkring cedarbjergene, i Kapregionen i Sydafrika. Det er en nålebusk, som er lysegrøn i farven og med gule blomster.

Rooibos er aromatisk og rig på C-vitamin, samt jern og kalium. Smagen er sødlig og let krydret, hvilket gør den velegnet til nydelse i både ren og aromatiseret tilstand. Theen indeholder ingen koffein eller garvesyre.

Rooibos planten har grønne blade, men under fermenteringen, hvor alene kildevand og den stærke afrikanske sol benyttes, bliver bladene røde. Rooibos betyder passende nok også rød busk.

HONEYBUSH - HELT SIN EGEN

Honeybush er, ligesom rooibos, også en lysegrøn nålebusk med gule blomster. Honeybush gror også kun i Sydafrika, men dog både i den sydvestlige og den sydøstlige del, hvor Rooibos kun er at finde i den sydvestlige del.

De lysegule blomster dufter af honning; deraf navnet Honeybush. Smagen er yderst behagelig. Let, frisk og sød.

OPBEVARING OG HOLDBARHED

The bliver aldrig rigtig ’dårlig’. Dog kan smagen blive kedelig, specielt ved forkert opbevaring af theen.

Holdbarhed kan variere alt efter hvilken type the, der er tale om. Med den korrekte opbevaring, kan en thes levetid forlænges betydeligt.

Opbevar din the tørt og væk fra fugt, samt borte fra stærke aromaer, som kaffe og krydderier.

Da theblade er af organisk materiale, kan fugt i de værste tilfælde resultere i råd og mug. Undgå sollys og forsegl theen så godt som muligt. Opbevar helst theen køligt.